Montering af græstag
Naver Tagtørv kan lægges direkte på et tæt undertag hvis membranen er rodsikker. For en sikkerheds skyld anbefaler vi at lægge en Protex grundmursplast fra side til side over rygningen. Disse fås på ruller i 1 og 2 meters brede.
Der beregnes 3,2 sæk/m2. Ved en tagvinkel over 30 grader beregnes 3,5 sæk/m2. Dette inkluderer tørv til udjævning, mellem sækkene.
Inden du lægger tørvesækkene på taget, skal undertag med en rodsikker tagmembran, beslag og holdetræ monteres.
Processen trin for trin:
1. gennemgå den eksisterende tagmembran for utætheder og forny hvis påkrævet
2. Monter Naver holdebeslag langs tagfoden (maksimum en meter i mellem )
3. Monter holdetræ (minimum 45x95 mm) imprægneret træ eller lærk er at foretrække.
4. Rul rodsikringsdug på (overlæg minimum 15 cm.) Fuld limes ved hældning over 15 grader
5. Bring de hele paller med tørven op til tagryggen med hjælp fra en kranbil.
6. Fordel sækkene jævnt, fra holdetræet og opad (langside parallelt med holdetræ)
7. Ved tagryggen lægges sækkene på tværs for at undgå ned skridning i kippen.
8. Åben ca. en sæk for hver anden kvadratmeter og jævn ud ved brug af en asfaltrager
9. Vand tørven grundigt og tilså derefter med den ønskede frøblanding
10. Tøv ikke med vanding, hvis det er tørvejr mere end nogle dage.
Ønsker du et Sedumtag i stedet for græs og engblomster er tørv også det perfekte vækstlag. Her kan du nøjes med syv centimeter tørv. Den samlede byggehøjde bliver dermed under 10 centimeter,
Processen er den samme idet sækkene dog åbnes og materialet jævnes og vandes før Sedum rullerne lægges på.
Husk egen sikkerhed og hvis det hele er for voldsomt kan Grønne Tage's erfarne folk løse opgaven - også hvis der skal isoleres eller laves ny membran før det grønne arbejde.
Vedligeholdelse
Alle tage kræver et minimum af vedligeholdelse. Rensning af tagrender og kontrol af overfladen bør ske en til to gange årligt.
For nylagte tørve tage er det vigtigste, at sikre gode vækstforhold for at taget skal holde sig pænt og funktionelt i mange år. Når man lægger Naver tagtørv, så er det vigtigt, at både monterings- og vedligeholdelsesanvisninger følges.
Nogle enkle gode vedligeholdelsestips:
1. Vand taget ved langvarig tørke (mere end to uger) – i de to første år dannes de dybe rødder og derfor skal du være ekstra opmærksom. Vand om aftenen så snart det er tørt og varmt.
2. Fjern eventuelt uønskede vækster. I foråret før planten sætter frø.
3. Hvis du vil have et frisk grønt tag til foråret bør du rive eller slå tagets vækster til 15-20 centimeters højde i efteråret.
4. Gød taget en gang årligt med fem kg NPK 12-4-18 pr. 100 m2.
Et grønt friskt tag giver bygningen ekstra isolering, og behovet for ekstra varme om vinteren og for nedkøling om sommeren reduceres betydeligt.
Tørv, græs og vækster reducerer også støjniveauet både ude og inde, og tørven beskytter tagets tætningslag både mod UV-stråler og mod mekanisk belastning. Et grønt tag er ikke bare smukt og naturligt, det fordobler oftest det underliggende tags levetid.
God arbejdslyst