Græstag på sommerhuset

Grønne tage giver charme til sommerhuset – og er gode for miljøet

Forestil dig det, dit hyggelige sommerhus af træ har fået grønt tag. Insekterne summer, solstol i haven, kølige drikkevarer og afslappende dage. Livet er godt.

Og dit grønne tag skal først skiftes igen om en 30-40 år…

Sommerhuse er populære som aldrig før, og noget tyder på at de bliver opholdsstedet igen til sommer. Danskerne vil simpelthen ud og opleve naturen og den friske luft.

Hvis du er en af dem, der er i gang med at kigge på en tilbygning til sommerhuset, ekstra sovepladser i et anneks eller bare vil bygge et hyggeligt shelter i haven, så kommer du på et tidspunkt til at skulle tage stilling til hvilket slags tag der skal lægges. Og så lyder spørgsmålet…

Skal jeg vælge et traditionelt tag eller levende grønt tag?

Godt spørgsmål! Lad os se på hvad et græstag er.

Grønne tage er gået hen og blevet virkeligt populære de senere år. Nogle mener at Ringenes Herre og Hobitternes bo har inspireret, andre har bare taget den gode ide med hjem fra hyggelige hytter og huse i udlandet.

For charmerende er de, de grønne tage.

De er også gode for miljøet!

Grønne tage med enten sedum eller græs er godt for miljøet, både for dig, for naturen og for den kommende generation:

Græstag på sommerhuset

Grønne tage med enten sedum eller græs er godt for miljøet, både for dig, for naturen og for den kommende generation:

  • Planter kræver stort set ingen energi at producere, dvs. dit nye tag er næsten CO2 neutral allerede inden det er lagt.
  • De grønne planter på taget optager CO2 fra luften og reducerer hermed ozon i atmosfæren.
  • Grønne tage suger regnvand og mildner voldsomme regnskyl, så din grund og kloak ikke drukner i vand. Du er med til at modvirke nedvaskning af mineraler og næringsstoffer i jorden, så din have ikke behøver kunstig gødning.
  • Insekterne er glade for de forskellige planter du placerer på taget – og flere insekter betyder, at andre blomster, træer og buske i din have også bliver bestøvet.
  • Om vinteren luner et grønt tag og om sommeren holder taget varmen ude. Dvs. du sparer på opvarmning om vinteren og udgiften til en blæser/air conditioner om sommeren.
  • Et grønt tag kræver ikke algefjerner eller andre kemikalier, ergo skal produkterne ikke fremstilles.
  • Planterne er selvsående, dvs. du kan være heldig at taget holder 30-40 år. Altså er produktionsomkostninger og vedligeholdelse af taget på et absolut minimum, og du er, som forbruger, med til  bidrage til at reducere ressourcespild. 

Og glemte vi lige at nævne, at grønne tage ofte er betydeligt billigere at købe og lægge end konventionelle tage?

Hvor kan et grønt tag bruges?

Et grønt tag kan i praksis bruges alle steder. Især sommerhuse, annekser og mindre skure er populære men det er også super hyggeligt med et shelter der har græstag.

Der er ingen krav til et minimum antal af m2, og fordelen er, især ved mindre hytter og skure, at du slipper for at skulle skære tagplader til og stå med en masse affald.

Så som udgangspunkt kan et tag med græs eller sedum lægges på alle typer af boliger, uanset størrelse.

Der er dog et par praktiske detaljer du skal undersøge før du kaster dig ud i dit nye grønne tag på sommerhuset.

Grønt tag med hældning

Det første du skal undersøge er, hvor stor hældningen er på dit tag. Meget stejle tage kan have udfordringer med at holde på jord og planter. Langt de fleste tagkonstruktioner på danske sommerhuse, annekser eller skure har en hældning der ikke giver problemer i forhold til grønne tage af græs eller sedum, så det har dit sikkert også. Hvis det hælder mere end 30 grader, skal du dog dobbeltchecke om et grønt tag bliver et problem. 

Græstag på sommerhuset

Det andet du skal tage højde for er vægt. Jord vejer nemlig (prøv selv at løfte en plantesæk!). Så bygningen skal være konstrueret til at kunne bære vægten. Her kan vi vejlede dig med hensyn til typer af beplantning til dit sommerhus eller din hytte – alle planter kræver nemlig ikke lige meget jorddybde. Græs kræver mere jord at rodfæste og vokse i end sedum, og derfor vejer et græstag mere end et sedumtag.

Du bør også checke med dit forsikringsselskab om de har specielle regler. Langt de fleste forsikringsselskaber er helt med på et levende grønt tag og stiller ingen særlige betingelser, men check alligevel for en sikkerheds skyld.

Hvad er forskellen på et græstag og et sedumtag?

Du vil sikkert have bemærket, at vi har nævnt ordet sedum et par gange. Hvis ikke du ved hvad det er, så er det helt naturligt. Det er jo ikke ligefrem et ord de fleste af os bruger hver dag.

Der findes to typer af grønne tage, der egner sig lige godt til det danske klima, og det er sedumtage og ‘rigtige’ græstage – eller en kombination af begge dele.

Tagterasse med græs er et værktøj mod luftforurening

Græs eller Sedum tag?

Sedum er en gruppe af små nøjsomme sukkulenter fra stenurts-familien, mens græs er, ja, græs. Eller dvs., der findes mange forskellige typer af græs, og et græstag vil typisk være en blanding af forskellige sorter.

Den store forskel mellem et græstag og et sedumtag er:

Sedum, altså stenurt planterne, følger årstiderne på synlig vis. Dvs. planterne blomstrer om sommeren (nogle har virkeligt fine gule blomster!) og skifter farve til rødbrunt i vinterhalvåret. Fordi planterne er nøjsomme, så kan de tåle at tørre ud i lange perioder og vågner til live igen når der falder vand. Stenurt kan gro på meget lidt jord, og derfor behøver jordlaget på taget i sommerhuset eller annekset heller ikke være så tykt.

Mindre jord betyder mindre vægt, men også mindre mulighed for at suge regnvand. 

Græs er til gengæld grønt året rundt hvis der er fugtigt. Stråene sætter frø, men skifter ikke farve og blomstrer ikke. Et græstag kræver et dybere lag jord, så her skal tagkonstruktionen på dit hus eller din hytte være mere solid. Til gengæld suger et græstag mere vand end sedum og holder på nedbøren længere. 

Græstag på sommerhuset

Så vælger du et grønt tag for at reducere nedbørsmængden i kloakken, så kig efter forskellige typer af græs til taget.

Selvom der er forskel på et græstag og et sebum tag betyder det ikke, at du ikke kan kombinere de to. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre og de supplerer hinanden fint!

Skal/kan jeg lægge et grønt tag selv?

Du er hjertens velkommen til at gøre det selv. Har du grønne fingre og er du ikke bange for højder, så spring endelig ud i det! Vi leverer gerne græsfrø du selv kan så.

Men du SKAL ikke gøre det selv. Vi gør nemlig også gerne arbejdet for dig, gennem en lokal håndværker – eller hjælper dig godt på vej. 

Grønne Tage har stor erfaring med alle typer af grønne planter på taget, så send os en besked nedenfor og vi kontakter dig for en uforpligtende snak om den bedste løsning til dit sommerhus, anneks eller shelter. Et grønt tag er nemlig godt for øjet, for miljøet og for pengepungen!

Bliv kontaktet og en løsning til dit tag

100% uforpligtende. Vi kontakter dig på telefon eller mail.

Skriv en kommentar